Der var flot eksponering af MESSE C Fredericia, da der torsdag den 28. oktober 2011 var finaler i ”Vores Kunst”-projektet, som DR, Statens Kunstråd og Statens Kunstfond stod bag. MESSE C lagde hus til den klart største af de tre finaler, nemlig den der skulle kåre vinderkunstprojektet for Trekantområdet.

1000 ”trekanitter” havde købt billet til et brag af en aften, hvor blandt andre A Friend in London stod for underholdningen, og DR transmitterede adskillige gange live fra festen i den bedste sendetid.

Efter en tæt afstemning faldt valget på Nils Erik Gjerdeviks ide om en monumental skulptur, sammensat af gigantiske, ”væltede” el-master malet i klare farver og med lyseffekter i mørke.

Festen og direkte transmission blev afholdt i Hal A, hvor der var rullet 2.000 m2 rullegræs ud, borde og bænke var stillet op på græsset, en projektion af træet ude på den fysiske plads skabte alt sammen en stemning og en fornemmelsen af at sidde ude på pladsen.