MESSE C FAQ

- Det spørger de fleste om. Find svar på de oftest stillede spørgsmål her! 

Generelle spørgsmål om MESSE C...

Er MESSE C udelukkende et messecenter? 

Nej - i MESSEC holder vi årligt ca. 100 konferencer, møder og events. Vores konferencecenter har plads til alle typer af arrangementer, fra møder med 6 personer til kæmpe store landskongresser og stormøder med over 10.000 gæster. Vores in house eventteam hjælper virksomheder med at arrangere store firmafester, jubilæum, og fejringer i vores haller og restauranter. 

 

Hvem holder messer, konferencer og events i MESSE C?

Det er en bred vifte af virksomheder, som vælger at bruge MESSE C som deres ramme for konference, event, fest eller messe. Vores gode unikke beliggenhed og størrelse gør, at vi appellerer til mange forskellige virksomheder og messearrangører. MESSE C arrangerer selv omkring 6 messer årligt, af forskellige karakter, størrelse og fokus. Derudover samarbejder vi med en række interessenter, private og offentlige aktører, brancheforeninger og lign om afholdelse af messer, konferencer og events året rundt.   

Vores gæster spørger ofte om...

Hvor kan jeg parkere?

I MESSE C har vi altid 3500 gratis parkeringspladser tæt på indgangen og på de store messer tager vi ekstra parkeringsområder i nærområdet i brug, så der er parkering så tæt på MESSE c som muligt.

Kan jeg oplade min elbil ved MESSE C?

Ja! Vi har 4 el-ladestandere på vores parkeringsplads og en lang række mulige ladestationer i lokalområdet. Se mere her
 

Må man have hund med?

Du kan som udgangspunkt ikke have din hund med til messer og arrangementer i MESSE C, med mindre andet er oplyst, eller du har særlige behov, såsom førerhund eller omsorgshund.

Kan man låne en kørestol?

Ja. Men vi har ikke en et stort lager. Kontakt gerne receptionen på på forhånd, så finder vi en til dig og har den klar, når du kommer.

Hvad med overnatning?

I Fredericia har vi en lang række lækre hoteller og overnatningsmuligheder inden for gå-afstand. Nærmeste overnatning er bogstaveligt talt på den anden side af vejen. Se mere her

Kan jeg leje en cykel når jeg er her?

Ja det kan du godt. Vil du leje en cykel i Fredericia, så kan du bruge Donkey Republic. Se mere her

Vores udstillere og arrangører spørger ofte om...

 

Er der dedikerede parkerings pladser til VIP og foredragsholdere?

Vi har reserveret de nærmeste parkeringspladser til jeres VIPs eller foredragsholdere - har i særlige parkering ønsker, så kontakt os gerne på forhånd, så finder vi en løsning.

Er der Backstagelokaler?

Hvis i ønsker det, kan i råde over vores backstage-lokaler og bestille rider osv. gennem os. vi sørger for det hele, så jeres VIPs og stjerner får en god oplevelse af jeres arrangement.

Kan udstillere og arrangører parkere tæt på hallerne?

Som udstiller eller arrangør på messe i MESSE C har du adgang til udstiller parkering bag hallerne, så du ikke skal lede efter parkering og kan parkere så tæt på din som muligt. Du modtager information om hvordan du får adgang til udstiller parkeringen sammen med resten af dit udstiller materiale.

Portvagt: Ved messer vil der være portvagt som sikrer, at det kun er udstillere, transport og opbygning, som har adgang til udstiller parkeringsområdet. Husk parkerings skilt og adgangskort, som skal vises ved forlangende.

Adgang til messen i opbygningstidsrummet?

Skal du levere gods, bygge messestande eller parkere i udstillerparkeringen i opbygningstidsrummet på messen, så skal du ringe til Teknisk Afdeling for adgang og åbning af port. Se mere her
Der er ikke offentlig adgang til messeområdet udenfor messens åbningstid og vi har en portvagt der holder øje med ind og udkørsel til området.