MESSE C kunne i 2015 fejre 100 år - og fejret, det blev vi. Vi inviterede kunder, samarbejdspartnere samt leverandører til en festlig dag med lækre smagsoplevelser, show på scenen og fortællingen om de seneste 100 år via musik.

Musical Akademiet i Fredericia viste på fineste vis, hvorfor Fredericia er musical'ens by. Henrik Meng fra Meng & Co. inspirerede til endnu bedre service og fortalte på scenen lidt om, hvordan vi i MESSE C har fået tildelt License to THRILL med hjælp fra ham. Copenhagen Drummers sparkede festen igang med et brag af et show, hvor alle elementer blev taget i brug. Afslutningsvis gav Sanne Salomonsen en fuldstændigt nærværende og "still going strong" koncert, som fik alle gæster op af stolene. Kort og godt en fantastisk fest sammen med vores tætteste allierede.

Tak for dansen - vi glæder os til 100 år mere.