Skip to main content

Hele strikuniverset samlet på én rute

Messe CMesseKreative Dage

Er du vild med strik? Så skal du ikke gå glip af vores helt nye strikkerute.

Er du en passioneret strikker - eller måske bare nysgerrig på at komme i gang? Så er strikkeruten noget for dig!

På årets Kreative Dage har vi samlet alt det bedste inden for strik i én overskuelig rute, som guider dig rundt på messen. Her kan du besøge udstillere med garn i alle farver og kvaliteter, finde de nyeste opskrifter og mønstre, opdage spændende tilbehør og selvfølgelig blive fristet af masser af inspiration til dine kommende projekter.

Men strikkeruten handler ikke kun om boder og materialer - den tager dig også med til scenepunkter, hvor strik er i fokus. Her kan du opleve live-oplæg, teknikker, tips og trends direkte fra eksperter og passionerede strikkere.

Uanset om du er nybegynder, erfaren eller blot elsker at lade dig inspirere af strikuniverset, giver strikkeruten dig en nem og hyggelig måde at opleve messen på – og måske endda opdage nye favoritter undervejs.

Glæd dig til at lade maskerne føre dig rundt på Kreative Dage!