Middag og fest for 3000 personer - hyggeligt og festligt

Til sommerfesten for Sygehus Lillebælts medarbejdere, havde vi omdannet hal A til en kæmpe festsal, hvor der både var hyggelig dinner-stemning, scene, dansegulv og flere barer hvor gæsterne kunne forsynes sig med forskellige drikkevarer aftenen igennem.

Vores køkken havde forberedt en lækker økologisk menu til de 3000 spisende gæster, som blev serveret fra flere forskellige buffet’er rundt på gulvet, så de spisende gæster let kunne fylde tallerknerne igen og igen.

Opdækningen og indretningen gjorde, at vores store hal blev både hyggelig og stemningsfuld, selvom den samtidig skulle rumme 3000 feststemte gæster.

Under middagen stod den på taler og underholdning fra scenen, som bl.a. blev vist på storskærm, så alle deltagere tydeligt kunne se og være med.

Efter middagen åbnede festen op og der blev danset til live-musik den lange nat.

Sygehus Lillebælt er en samlet sygehusenhed for trekantområdet og navnet samler Sygehusene Middelfart, Kolding og Vejle i en enhed, som er Region Syddanmarks andenstørste sygehusenhed.

Medarbejderfesten var en samlet fest for alle medarbejdere på de tre sygehuse, og alle som ikke var på vagt eller tilkald deltog - stort set.

FAKTA
Personer: 3000
Middag, underholdning og fest
Økologisk Buffet
Kodeord: Hygge og festlig stemning

ARRANGØR

Elke Preisler

Event/Marketingchef
Mød hende her