Festlighederne ved Ib Andresens Industries 50 års jubilæum strakte sig over to fantastiske dage, hvor der var skruet op for nostalgien, på den fede måde.

50 år er laaang tid og hvad husker man, når man kigger tilbage?

Ser man tilbage på 50 begivenhedsrige år, vil nostalgien indfinde sig. Vi skabte rammerne for netop det med en gåtur ned ad Memory Lane.

En tur som startede tilbage i 1960’er med et levende Elvis univers, og herfra var essensen af 50 år omlagt til 50 meters levende nostalgiunivers.

”Vi ville fejre vores 50 års jubilæum med to store arrangementer. Ét for vores kunder, leverandører og forretningsforbindelser og ét for vores medarbejdere.

Arrangementerne skulle både kaste et blik tilbage på de fantastiske år, som virksomheden har bag sig og samtidigt vise, at vi i dag står stærkere end nogensinde - klar til fremtiden.

Det lykkedes for MESSE C at ramme plet!

Efter arrangementerne var alle bekendt med vores imponerende historie og ingen var i tvivl om, at vores stolte traditioner med innovative løsninger i en verden af stål ville blive videreført på vores fortsatte rejse."

Vi ønskede at vække alle sanser i en rejse gennem tiden med en fornemmelse af selv at være der.

Derfor skabte vi en tur ned af en ” Live Memory Lane”. Den starter i 1967 med et levende Elvis univers, mormors kolonihavehus, Hippie-tiden, disco og munder ud i EM i fodbold, Vild med Dans, selfie-kulturen, den første dansker i rummet og en oplevelse af den teknologiske udvikling. Hele set-up'et er krydret med skuespillere som agerede levende mannequin-dukker og bringer perioden til live som en del af universet og sanseoplevelsen.

I loftet hang tøj fra alle årti, og også her blev man mindet om hvilken rejse virksomheden har været på, og hvad der sker på 50 år.

Gæsterne trådte til sidst ind i 2017 i et råt og spændende Street Food univers, hvor der duftede af mad fra hele verdenen, samt et virtual reality univers med et virtuelt besøg i virksomheden.

Alt dette krydret med foredrag og et kig ind i fremtiden – hvordan ser det ud de næste 50 år.

Dagen efter fik medarbejderne og deres bedre halvdel turen gennem årtierne, der tog medarbejderne med til mormors kolonihavehus, hippietiden, disco, EM ’92, Vild med Dans, selfie-kulturen, den første dansker i rummet og et kig på den teknologiske udvikling.

På rejsen kunne gæsterne også se rekvisitter fra Ib Andresen Industri, som alle var placeret der i historien, hvor de havde deres plads. 

Ved tidsrejsens ende trådte medarbejderne ind i et kæmpe festområde, som havde erstattet Street Food og foredragsområdet fra dagen før. Her skabte Copenhagen Drummers, Jan Gintberg og The Antonelli Orchestra en kæmpe fest som var et 50-års jubilæum værdig.

Det var 2 fantastiske dage i selskab med Ib Andresen Industries, som var stolte over at kunne fejre et halvt århundrede sammen med både kunder og medarbejdere.