Vi har gjort det nemt for de besøgende, og på den måde også for dig som udstiller. Med MESSE C's app, har gæsterne mulighed for at sammensætte eget program eller udvælge deres favorit-udstillere. Derudover har vi gjort det nemt for dem at finde rundt eller læse mere om dig og dine produkter.

App'en gøres klar ugerne op til messen med nyeste udstillerliste, program informationer, som kan puttes direkte i kalenderen, messeoversigt, spisesteder og meget andet.

Den kan hentes allerede nu via Appstore og Google Play - søg på MESSE C.

Hent via AppStore    Hent via Google Play

Kom forberedt på messe

Du har nu en helt oplagt mulighed for at få mest muligt ud af dit messebesøg. Du kan komme forberedt til messe i MESSE C ved hjælp af vores nye app. Hjemme fra stuen kan du gennemgå udstillerlisten, og danne dig et overblik over, hvilke stande du er nødt til at besøge på messen. Dem markerer du som favorit, og får derved en liste tilgængelig, som giver det gode overblik, når du går rundt.

Med MESSE C app'en er det blevet rigtig nemt at være besøgende. Kataloget kan puttes i lommen, og er hele tiden tilgængelig med få klik. Det samme er de udstillere, du ønsker at besøge. Udstillerlisten giver alle de vigtige informationer, og ved et enkelt klik kan du endda få vist på kortet, hvor udstilleren er placeret.

Slut med at fare vild

Med MESSE C app'en er det muligt at gemme din bils placering, så du slipper for at fare vild på p-pladsen, når du skal hjem fra messe.

Det fungerer således, at du åbner "Find din bil" i app'en, når du har parkeret din bil ved MESSE C. Markøren vil vise din placering, så du blot skal trykke "Markér din bil". Efter messen vil du kunne gå tilbage og bede app'en vise, hvor din bil er placeret.

Vil du have det hele med?

I app'en kan du sammensætte eget program, som kan kombineres med din kalender i smartphonen. Så er du sikker på ikke at gå glip af noget, da du vil få notifikationer inden foredragsholdere går på scenen. Alt det kan du forberede hjemmefra, så det eneste du skal, i mens du er her, er at nyde roen til at samle inspiration og netværke.