Projektleder til messer 

 

Har du det sorte bælte i projektledelse? – så læs med her.

Vi søger en ny kollega til vores projektafdeling, og vi går efter dig

  • som er vild med at skabe resultater gennem tætte relationer
  • hvis drive og energi smitter af i en sådan grad at dit team performer optimalt
  • der forstår, at god kvalitet og god økonomi går hånd i hånd
  • der har et innovativt mindset og ikke lader sig slå ud af udfordringer

Med reference til Projekt- & salgschef Vibeke Diemer bliver du ansvarlig for dine egne fag- og publikumsmesser. Du vil ikke stå alene, da du i samarbejde med dygtige kolleger i projektafdelingen vil skabe de gode resultater

Om jobbet

Din hverdag vil bestå af en lang række arbejdsopgaver, som det forventes, at du tager ejerskab på:

  • Projektledelse af større og mindre projekter, bl.a. interne og eksterne messer
  • Diverse større og mindre tværgående opgaver i projektafdelingen, herunder også salg
  • Udvikling og revitalisering af projekter
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser for nye projekter, fastlægge mål og strategi samt analyse af omverdenen
  • Udarbejdelse af projektplaner, budgetter, kontakt til eksterne og interne partnere, planlægning, koordinering, opfølgning og rapportering

Om dig

Du er – du kan – du har

  • opsøgende og nysgerrig af natur
  • evne, vilje og gåpåmod til at varetage en stor berøringsflade af strategiske samarbejdspartnere og kunder
  • elsker at skabe gode, tætte og langvarige relationer
  • klar til at tage ansvar og nyder at skabe resultater sammen med og igennem andre
  • super god til at prioritere, organisere, uddelegere og arbejde struktureret
  • arbejde selvstændigt, er vedholdende og ”bider” dig fast
  • fremvise dokumenterede resultater fra en lignende stilling

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor vi tør sigte højt, men altid er i øjenhøjde
  • Et spændende og udviklende job med stor selvstændighed og frihed
  • Frokost-, pensions- og sundhedsordning
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer
  • Dygtige og engagerede kollegaer, som brænder for at gøre en forskel
  • Et positivt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor der er let til smil og et godt grin

Om os

MESSE C bringer mennesker sammen til mere forretning, større viden og bedre oplevelser.


Vi arrangerer konferencer, kongresser, events og messer og vores værdier er klare. Vi ønsker at skabe unikke oplevelser med service i topklasse og en ny og innovativ måde.
Vi vil være first-movers, så vi altid vil kunne tilbyde vores kunder det absolut bedste – både før, under og efter arrangementerne.

Vores vision

Vi udvikler moderne fællesskaber ved at lave unikke oplevelser, der begejstrer, giver mening og skaber værdi i en bæredygtig verden.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV, og gerne en kort video af dig selv, hvor du fortæller, hvorfor du er vores nye projektleder. Du skal sende til Projekt- og salgschef Vibeke Diemer på mailadressen vd@messec.dk.


Facts

Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: MESSE C Fredericia
Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: senest 2. oktober 2023 kl. 12.00 – vær opmærksom på, at vi forbeholder os retten til at tage annoncen af tidligere, hvis vi har de rette kandidater.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved Messechef Lars Søndergaard på 4035 6742 eller Projekt- & salgschef Vibeke Diemer på 2840 1242