Trekantområdet er Danmarks næststørste byområde med 350.000 indbyggere. Her er korte afstande til et væld af muligheder hvad angår overnatning, restauranter, shopping, kulturtilbud med videre.
Har du behov for overnatninger i forbindelse med dit arrangement, står vi også godt rustet. Du kan finde godt 5.000 hotelsenge i Fredericia og omegn.
Gastronomiske oplevelser er der masser af i nærområdet, blandt andet den meget roste restaurant ”10 trin ned” i Fredericia, hvor ”Danmarks bedste kok 2011”, Mette Gassner, slår sine folder.